Problemer med at logge på?

Der opleves typisk 3 typer af problemer med MitID:

Har du - efter at forsøgt en af de 3 ovenstående muligheder - stadig problemer, så kontakt os.

Du har tidligere logget på med NemID og skal nu bruge MitID

Hvis du tidligere har benyttet NemID eller medarbejdersignatur, så vil du nu skulle logge på med samme type MitID. Det vil sige, hvis du har været logget på som fagperson med dit private NemID, så skal du nu logge på med dit private MitID. Benyttede du derimod Medarbejdersignatur, så skal du nu benytte din MitID medarbejder-identitet.

Vi anbefaler, at du ved problemer, forsøger at logge på med alle muligheder du har ved login. Det vil sige, hvis du logger på med privat MitID, og kommer på som borger, så log af og log på igen, men denne gang med dit medarbejder MitID.

Du er fagperson, men bliver logget ind som borger

Hvis du er oprettet som fagperson, men bliver logget på som borger, skyldes det at du logger på med en anden MitID-identitet, end den din fagperson-adgang er aktiveret med.

Vi anbefaler, at du ved problemer, forsøger at logge på med alle muligheder du har ved login. Det vil sige, at hvis du logger på med privat MitID, og kommer på som borger, så log af og log på igen, men denne gang med dit medarbejder MitID.

Driftsproblemer med MitID

Når du logger på VideoKonsultation med MitID benytter du NemLog-in portalen. Dette er samme portal som Skat og øvrige offentlige websider benytter. Men, det er forskelligt fra bankerne. Der kan derfor være sitiuationer, hvor NemLog-in har driftproblemer, men du alligevel kan logge på din bank.

Vi har desværre ingen muligheder for at påvirke stabiliteten af NemLog-in og MitID. Vi henviser i stedet til digitaliser.dk, hvor der kan ses status på driften af MitID og NemLog-in.

Kontakt os

Vi vil gerne forsøge at hjælpe, hvis du har været igennem ovenstående.

Når du kontakter os, er det vigtigt at du inkluderer følgende. Vi kan ikke hjælpe dig uden disse oplysninger, så du kan spare tid, ved at inkludere dem første gang du henvender dig.

Hvilke typer MitID-identiteter har du?

  • Privat
  • Medarbejder
  • Flere medarbejder

Har du forsøgt at logge på med samtlige af dine MitID-identiteter?

  • Ja
  • Nej

Dine oplysninger:

  • Kliniknavn
  • Klinikadresse
  • Ydernummer
  • Dit navn
  • Din e-mail
  • Dit telefonnummer

Send os en e-mail, og husk at medsende ovenstående, på kontakt@medconnect.dk. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.